Danskerassist sikrer Udinese overlevelse i Serie A
Foto: Getty Images
Serie A

Danskerassist sikrer Udinese overlevelse i Serie A

Jens Stryger Larsen fik en afgørende rolle i Udineses sejr over Cagliari i Serie A søndag aften.

Der var dansk islæt over Udineses enlige mål i sejren på 1-0 over Cagliari.

Med venstrebenet lagde Jens Stryger Larsen op til målet via et indlæg, som blev omsat til en scoring af Stefano Okaka.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Danskeren er nu op på to assists i indeværende sæson, hvor han har spillet 31 ligakampe og scoret et enkelt mål.

Søndagens sejr betyder også, at Udinese nu er sikre på at spille i Serie A i den kommende sæson. Holdet har nemlig ti point ned til Lecce under nedrykningsstregen med to spillerunder igen.

Lecce er netop den næste modstander for Udinese, når de to hold tørner sammen onsdag. Opgøret fløjtes i gang klokken 19.30.

Læs også:Stryger efter sejr over Juventus: Kan næsten ikke beskrives

Læs også:Stryger og co. udskød Juventus' mesterskabsfest

Læs også:Opblusning af coronavirus bekymrer Gattuso inden CL-brag

Læs også:Bed modspiller: Lazio-spiller får fire kampes karantæne