I sommmer havde Andreas Jungdals blege hud fået lige rigeligt sol i den første tid i Milano. Så da han første gang trænede med førsteholdet i AC Milan, lignede han åbenbart Kevin De Bruyne, fortæller den unge danske målmand til TV2.
De Bruyne har det med at blive rød og opkogt at se på, når han spiller kampe, og da Jungdal også har rødbrunt hår, lå sammenligningen åbenbart lige for. Det mente et par af de mere etablerede spillere i hvert fald.
Læs også:Ung VB-målmand til prøvetræning i storklub: Har fulgt ham gennem lang tid
- Jeg fik hurtigt en kommentar fra Hakan Calhanoglu og Samu Castillejo, som hundrede procent mente, jeg var Kevin De Bruynes tvilling. Så siden da er jeg gået under det navn, siger Andreas Jungdal til TV2.
Den lange målmand var bare 17 år gammel, da AC Milan hentede ham i Vejle Boldklub i sommer. Selv om han har trænet med førsteholdet, har han stadig sin debut til gode.
Læs også:Vejle-keeper prøvetrænede i Milan: Vi fik en positiv tilbagemelding
I stedet spiller Jungdal sine kampe for Milans Primavera-hold, altså det der svarer til et U19-mandskab i Danmark. Han er desuden som regel en del af det danske U19-landshold.
Andreas Jungdal har dog god tid endnu til at nærme sig en permanent plads i førsteholdstruppen. Dels er han kun lige fyldt 18 tidligere i år, dels har han kontrakt med klubben frem til 2022.
Læs også:Medier: AC Milan betaler millioner for Vejle-talent
Læs også:Vejle bekræfter: Sælger keepertalent til italiensk storklub
Læs også:Ung dansker skifter til AC Milan: Det føles meget uvirkeligt stadigvæk