Cornelius: Serie A er mere teknisk end 3F Superligaen
Foto: Getty Images
Serie A

Cornelius: Serie A er mere teknisk end 3F Superligaen

De tekniske aspekter i spillet er bedre i italiensk fodbold end dansk fodbold. Sådan lyder det fra Andreas Cornelius.

Efter halvanden sæson i Serie A har Andreas Cornelius sat ord på forskellene mellem Italien og 3F Superligaen.

Den danske angriber forlod FC København i sommeren 2017 til fordel for Atalanta, og i sommer skrev han under på en kontrakt med Parma Calcio.

Siden skiftet til italiensk fodbold i 2017 har Cornelius spillet knap 40 kampe i Serie A, og ifølge danskeren er der en væsentlig forskel mellem dansk og italiensk fodbold.

- Først og fremmest er forskellen mellem Danmark og Italien, at kvaliteten i alle aspekter af spillet er højere i Italien. Den italienske liga er mere teknisk end den danske liga, siger Cornelius til klubbens hjemmeside.

Læs også:Lazio haler ind på Juventus med sejr over Cornelius og co.

Den 26-årige angriber har i indeværende sæson scoret otte mål for Parma i Serie A.

Tre af målene kom i opgøret mod Genoa tilbage i oktober, hvor han dedikerede sit hattrick til nogle bestemte familiemedlemmer.

- Årsagen til, at jeg dedikerede mit hattrick til mine bedsteforældre var, fordi det var den første kamp, hvor de så mig spille live.

Cornelius har muligheden for at komme i aktion igen, når Parma søndag gæster Sassuolo i ligaen.

Læs også:Cornelius skal testes: Det er en meget lille muskelskade

Læs også:Dårligt nyt fra Parma: Andreas Cornelius er skadet

Læs også:Cornelius kom til undsætning for Parma til allersidst

Læs også:Storspillende Andreas Cornelius har parkeret EM