Christian Eriksen og Inter måtte onsdag aften nøjes med et enkelt point mod Fiorentina, og det betyder, at de nu blevet overhalet af Atalanta i tabellen.
Atalanta fører dermed an i jagten på andenpladsen i Serie A og har ét point ned til klubben fra Milano, men at Inter nu får sværere ved at sikre sølvmedaljerne er ikke noget, der får cheftræner Antonio Conte til at ligge søvnløs om natten.
Tværtimod er han slet ikke interesseret i andenpladser, slår han fast.
Læs også:Priske om remis: Kreerer muligheder til at vinde kampen
- Andenpladsen er ligegyldig i mine øjne. Det er bare for den første taber. Nogle nøjes med det, men ikke mig. Jeg ønsker heller ikke, at mine spillere skal nøjes med det, siger Antonio Conte til Sky Sport Italia.
Antonio Conte var trods pointtabet tilfreds med præstationen i opgøret - og især sine spilleres mentalitet.
- Det var en god kamp, og vi spillede med den rigtige intensitet og afleveringsbevægelser, men var uheldige, da vi ramte træværket to gange.
Læs også:AGF-topscorer om sølvkamp: Tror ikke FCK gør rent bord
- Jeg kan ikke klage, når gutterne spiller med den vilje, og vi risikerede endda at tabe kampen til sidst på grund af vores ønske om at vinde. Fiorentina fortjener kredit for en meget god defensiv præstation. Når man smider point, er der altid ting, der er gået galt. Vi prøver at udvikle et killer instict, og jeg er glad, hvis mine spillere er skuffede over en uafgjort, fordi det viser, at mit arbejde bærer frugt.
Der resterer tre spillerunder af Serie A, hvor Christian Eriksen og Inter skal møde Genoa, Napoli og Atalanta. Opgøret mod Atalanta er i sidste spillerunde i en kamp, der kan være en slags sølvfinale.
Læs også:AGF snubler i Farum og mister stort skridt i sølvkampen
Læs også:Tidligere dommer om spytklat: Det er vold
Læs også:Optakt: OB - Randers FC