Video : Tipsbladet
Serie A

Avis: Gianluigi Buffon tager endnu et år i Juventus

Gianluigi Buffon er ikke klar til at indstille karrieren. Han har efter sigende besluttet sig for at tage endnu et år i Juventus.

Han er blevet 42 år, men Gianluigi Buffon er ikke klar på at lægge målmandshandskerne på hylden endnu.

Den erfarne keeper har i denne sæson været reservemålmand i Juventus, hvor polske Wojciech Szczesny sidder tungt på rollen som førstekeeper. Men reserverollen er Buffon øjensynligt fint tilfreds med.

Læs også:Serie A-giganter drømmer om Arsenal-stjerne

Ifølge avisen Corriere della Sera er Buffon således klar til at forlænge sin aftale med Juventus med yderligere ét år.

Allerede i efteråret åbnede den italienske målmandslegende for en forlængelse i Juventus, og nu forlyder det altså, at han endegyldigt har besluttet sig for at fortsætte.

Læs også:Fredagens rygtebørs: United og Arsenal i kamp om Bayern-midtbane

- Det er spændende, og det er også grunden til at jeg bliver ved med at spille. Jeg ved, at jeg stadig kan give mig selv mange smukke følelser, sammen med mine holdkammerater. Der er stadig mange øjeblikke, der skal udleves, så længe, at jeg kan give svarene på banen, sagde Buffon i december.

I denne sæson er det blevet til 11 kampe for Gianluigi Buffon – syv i Serie A, tre i pokalturneringen og én i Champions League. I alt står han noteret for 667 kampe for Juventus, mens han også har spillet mere end 200 kampe for Parma og 25 for franske Paris Saint-Germain.

På cv’et har Buffon 11 italienske mesterskaber med Juventus – ni når man fratrækker to som følge af Calciopoli-skandalen – samt fem pokaltitler og en VM-medalje med det italienske landshold.

Læs også:Sparer mere end 100 millioner: Rønnow og holdkammeraterne går ned i løn

Læs også:Fiorentina-angriber om coronavirus: Det var svært at bevæge sig

Læs også:Solbakken om Bendtners trænerdrøm: Han har et godt fodboldhoved