Inter sikrede sig i weekenden sølvmedaljerne i Serie A, men siden har rygterne floreret om cheftræner Antonio Contes fremtid.
Conte langede således ud efter klubledelsen, efter at Inter havde sikret sig medaljerne, og flere medier skrev, at den 51-årige manager kunne være færdig i Milano-klubben efter blot en sæson. Samtidig blev han sat i forbindelse med et comeback til Juventus, der ikke har imponeret under Maurizio Sarri, selvom de vandt mesterskabet for niende gang i træk.
Men rygtet om et comeback til Juventus afviser Antonio Conte kategorisk.
Læs også:Serie A starter igen 19. september
- Med hensyn til artiklen, der blev offentliggjort på Repubblica.it i dag (mandag, red.), kan jeg kategorisk afvise, at jeg har talt med Juventus-ledelsen og klubbens spillere, og at jeg skulle have spurgte, ”men vil de fyre Sarri?”
- Jeg vil sagsøge personen, der har skrevet denne artikel, og redaktøren, der er ansvarlig for avisen, siger Antonio Conte til ANSA ifølge Football Italia.
Han sværger samtidig troskab til Inter.
Læs også:Kæmpe transfer nærmer sig: Sancho og Manchester United tæt på enighed
- Jeg forpligtede mig til et treårigt projekt hos Inter, og som jeg altid har gjort, vil jeg arbejde hårdt og kæmpe med al min styrke og med alt det, der er i mine muligheder for at skabe et vellykket projekt, siger han.
Antonio Conte var cheftræner i Juventus fra 2011 til 2014 og har efterfølgende stået i spidsen for det italienske landshold og Chelsea, inden han sidste sommer blev hyret i Inter.
Læs også:Ajax-dansker om Kudus: Han ligner en ung Clarence Seedorf