Andreas Skov Olsen skal næppe tørne ud for Bologna i den kommende sæson.
Den nykårede danske A-landsholdsspiller blev tidligere på ugen sat i forbindelse med Spezia, der skal spille i Serie A for første gang i klubbens historie, og meget tyder på, at den norditalienske klub bliver arbejdsgiver for Andreas Skov Olsen.
Læs også:Avis: Andreas Skov Olsen er for dyr for FC København
Ifølge tuttomercatoweb skal Andreas Skov Olsens repræsentanter mødes med ledelsen i Spezia onsdag formiddag, og ambitionen er at lukke en lejeaftale, der sender danskeren på leje i Spezia det kommende år.
Andreas Skov Olsen byttede FC Nordsjælland ud med Bologna for et år siden, og offensivspilleren noterede sig for 26 kampe i sin første sæson i støvlelandet, hvilket bestemt er godkendt. Med til historien hører dog, at der i mange tilfælde var tale om korte indhop.
Læs også:Se billedet: Pione Sisto-agent spottet foran Telia Parken
I Spezia skulle der være mulighed for fast spilletid og masser af lærepenge til 20-årige Andreas Skov Olsen.
Læs også:Medie: Pione Sisto landede i København natten til onsdag
Læs også:FC Midtjylland udlejer angriber til svensk klub
Læs også:FCK-angriber sigtet for overfald: Nu dropper skotsk anklagemyndighed sagen