Andreas Skov Olsen og Bologna nedlagde Roma
Foto: Getty Images
Serie A

Andreas Skov Olsen og Bologna nedlagde Roma

Bologna tog fredag aften en sejr på 3-2 over den italienske hovedstadsklub, hvor Andreas Skov Olsen fik de sidste minutter for sejrsholdet.

Andreas Skov Olsen og resten af Bologna-mandskabet tog fredag aften en meget fin sejr på 3-2 over Roma på udebane. For den danske offensivspiller blev det til syv minutter plus tillægstid på banen.

På det tidspunkt var opgørets fem mål allerede lavet, og her var det først Bolognas Riccardo Orsolini, som fik bolden i kassen efter lidt mere end et kvarters spil. Roma fik udlignet midtvejs i første halvleg på et selvmål af Denswil, mens Barrow fik scoret på hver sin side af pausen til 2-1 og 3-1.

Læs også:Kollegerne har stemt: Andreas Skov Olsen vinder Årets Mandlige Talent

Med omkring 18 minutter tilbage af opgøret fik den Henrikh Mkhitaryan reduceret til 3-2, som fik sat lidt ekstra spænding ind i opgøret. Det blev dog dæmpet igen, da Cristante lavede en grim tackling midt på banen og fik direkte rødt kort.

Tre minutter efter blev Andreas Skov Olsen sendt på banen, og på den relativt korte tid, han var med, blev det alligevel til et par meget gode situationer for den unge dansker. Der var dog også omstillinger, som løb for nemt fra ham.

Læs også:Medier: Her er prisen for Mikkel Damsgaard

Resultatet betyder, at Bologna henter ind på Roma, som nu er seks point foran Bologna på femtepladsen. Samme pointtal er Atalanta, som er på den nærmeste Champions League-plads.

Næste opgave for Bologna og Andreas Skov Olsen er hjemme mod Genoa, der har Peter Ankersen, Lasse Schöne og Lukas Lerager i truppen.

Læs også:Belgisk klub i transferslutspurt: Jagter FC Nordsjælland-spiller

Læs også:Medie: Andreas Cornelius kan få tidligere La Liga-bomber som konkurrent

Læs også:Andreas Skov Olsen får gambiansk konkurrence om spilletiden