Video : Tipsbladet
Serie A

Alexis Sanchez om Inter-skifte: Som at blive forelsket i fodbold igen

Alexis Sanchez er lykkelig over sit skifte fra Manchester United til Inter, der har fået ham til at forelske sig i fodbold på ny.

Alexis Sanchez blev aldrig en succes i Manchester Unied, og chileneren forlod den engelske storklub efter halvandet år, da han i sommer blev udlejet til italienske Inter.

I Inter har han hidtil spillet tre kampe, og i weekenden kom han for første gang på måltavlen for sin nye klub, da han scorede mod Sampdoria. Og selvom han ikke har været længe i Milano, er Alexis Sanchez yderst tilfreds med skiftet.  

Læs også:Juventus prøver lykken: Appellerer 13 år gammel dom igen

- Det var lidt som at blive forelsket i fodbold igen, fortæller Alexis Sanchez til UEFA.com og roser cheftræner Antonio Conte:

- Jeg kendte allerede træneren og nogle spillere, og jeg tror, at klubben forbereder sig på noget stort på fremtiden. Jeg føler, at træneren vil vinde alt. Du kan se det på måden, vi træner, og hvordan vi spiller kampene. Han formidler sit ønske til spillerne og er god for klubben og holdet.

Læs også:Overblik: Her er midtugens Champions League-brag

I første omgang er Alexis Sanchez, der nåede at score fem mål på 45 kampe i Manchester United-dragten, udlejet til Inter for hele den indeværende sæson.

Inter hentede i sommer også angriberen Romelu Lukaku fra Manchester United, og han har etableret sig som en profil med tre mål på syv kampe.

Onsdag kan de to sommerindkøb igen komme i aktion for Inter, når italienerne gæster FC Barcelona i Champions League.

Læs også:28 år, 28 mål: Manchester United udviser interesse i Serie A-bomber

Læs også:Alexis Sánchez fortryder ikke United-skifte

Læs også:Avis: Lukaku i voldsomt skænderi med holdkammerat