Det er bestemt ikke gået som forventet for Simon Kjær i denne sæson, hvor den danske landsholdsanfører er lejet ud til Serie A-klubben Atalanta fra Sevilla.
Lejeaftalen løber helt til 31. juni i år, men på grund af Kjærs manglende spilletid hidtil, arbejdes der på at finde en anden løsning i det kommende transfervindue, siger hans agent, Mikkel Bech.
- Det er rigtigt, at situationen er uholdbar i Atalanta. Det er desværre ikke blevet det perfekte ægteskab, fodboldmæssigt og taktisk, som vi håbede på mellem Simon og træneren. Og så er det bedre, at parterne skilles, lyder det fra Mikkel Beck til Ekstra Bladet.
Læs også:Simon Kjær sættes i forbindelse med bundhold
Mikkel Bech fortæller samtidig, at det formentlig ikke bliver særlig svært at finde en ny arbejdsplads til Simon Kjær.
- Alt ser heldigvis ud til, at Simon her i januar kan få lov at forlade Atalanta. Så jeg arbejder på at finde den perfekte løsning for Simon, og vi håber snart at melde noget ud.
- Det er rigtigt, at der er ekstremt stor interesse for Simon, sådan som der har været hele hans karriere, så vi er meget positive. En spiller med Simons CV, styrke og kvaliteter som leder er efterspurgt mange steder.
Læs også:Landsholdets anfører: Havde Midtjylland-spillere som forbilleder
- Jeg kan ikke kommentere konkrete klubnavne, men der er interesse fra gode klubber fra flere af de største ligaer.
Tidligere på ugen kunne Gazzetta dello Sport berette, at en anden Seria A-klub, nemlig SPAL, er ganske interesserede i at hente den danske midterforsvarer til klubben i denne måned.
Læs også:Atalanta slagtede tamt Milan-mandskab
Læs også:Billethajer sælger EM-billetter til voldsom overpris
Læs også:FCM-direktør afslører: Vi blev tilbudt Robert Skov, men troede ikke på ham