Joaquin Correa fra Lazio til Liverpool
Note: Angriberen har scoret syv gange i Serie A i denne sæson, og det er åbenbart nok til at tiltrække interesse fra Champions League-vinderne.
Kilde: CalcioMercarto
Sandsynlighed: Under middel
Federico Chiesa fra Fiorentina til Chelsea
Note: Fiorentina-ejer Rocco Commisso siger til lokalradio, at hvis Chiesa gerne vil være, og klubben får et godt tilbud, vil den ikke stå i vejen for et skifte.
Kilde: Radio Bruno Toscana
Sandsynlighed: Under middel
Timoué Bakayoko væk fra Chelsea
Note: Spilleren er tidligere sat i forbindelse med både PSG og Sevilla. Noget tyder på, at Bakayoko også selv er mere end åben for en transfer. Faktisk skulle han være så opsat på at komme væk, at han vil forsøge at tvinge et skifte igennem.
Kilde: Estadio Deportivo
Sandsynlighed: Middel
Storklubber jagter Mohammed Kudus
Note: FC Nordsjællands store, store profil er på blokken flere steder i Europa, og det danske mandskab kan få svært ved at holde på profilen. Der skal være interesse fra Borussia Dortmund, der tidligere har handlet i FCN i form af Emre Mor, samt de franske klubber Lyon og Marseille. Også Tottenham, Newcastle og Everton er interesserede, og FCN bør i hvert fald kunne få 75 millioner kroner for den ghanesiske landsholdsspiller.
Kilde: Sports Corna
Sandsynlighed: Under middel
Andre Onana forlader Ajax
Note: Ajax-manager Erik ten Hag erkender nu, at man har en aftale med Andre Onana om, at målmanden skal sælges til sommer. Både Chelsea og Onanas tidligere klub FC Barcelona viser interesse.
Kilde: Mail
Sandsynlighed: Over middel
Joe Hugill skifter til Manchester United
Note: Angiveligt er Manchester United snublende nær at køb teenageren fra Sunderland. I øvrigt for næsen af Tottenham og Arsenal.
Kilde: Manchester Evening News
Sandsynlighed: Over middel
Ismail Jakobs fra FC Köln til Leicester City
Note: Den 20-årige tyske forsvarsspiller er interessant for Kasper Schmeichels klub, men det kommer til at koste den engelske klub omkring 75 millioner kroner, hvis den skal købe ham fri.
Kilde: Todo Fichajes
Sandsynlighed: Under middel
Orkun Kokcu fra Feyenoord til Arsenal eller Chelsea
Note: De to London-klubben kæmper lige nu for at få fat i Nicolai Jørgensens holdkammerat. Kokcu er bare 19 år og fra Tyrkiet. Han menes at koste lige i underkanten af 200 millioner kroner.
Kilde: Sun
Sandsynlighed: Middel
Mauricio Pochettino til Newcastle United
Note: Hvis ejerskiftet går igennem i Newcastle, vil klubben angiveligt gerne have Mauricio Pochettino som manager. Men man gør nok klogt i at vente, til sæsonen er forbi, for ansætter klubben ham inden 31. maj, skal man betale Tottenham 100 millioner kroner. Efter 31. maj skal Tottenham ingen penge have.
Kilde: ESPN
Sandsynlighed: Over middel
Neymar fra Paris Saint-Germain til FC Barcelona
Note: Brasilianeren skal være så træt af livet i Paris, at han nu er klar til at gå 50 procent ned i løn for at få et skifte til FC Barcelona igennem. Det var netop Barcelona, som Neymar forlod i 2017, hvor han blev verdens dyreste fodboldspiller.
Kilde: Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Middel
Mesut Özil fra Arsenal til Fenerbahce
Note: Tyskeren er ikke specielt populær i Arsenal, men måske får London-klubben en mulighed for at komme af med den offensive spiller. Fenerbahce meldes interesseret.
Kilde: Standard
Sandsynlighed: Middel
Igor Gomez fra Sao Paulo til Real Madrid
Note: Flere klubber er interesserede i den 21-årige midtbanespiller, blandt andre Barcelona, Sevilla og Ajax.
Kilde: Globo Esporte
Sandsynlighed: Middel
Eduardo Camavinga fra Rennes til Real Madrid
Note: Det franske stortalent er på blokken i Real Madrid, men også Manchester United skal være interesseret.
Kilde: AS
Sandsynlighed: Middel
Paul Pogba fra Manchester United til Real Madrid
Note: Stop mig, hvis du har hørt den her før: Real Madrid er interesseret i den franske midtbanespiller og forbereder et bud på Pogba.
Kilde: Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Under middel
Læs også:Onsdagens rygtebørs: Ajax-stjerne på vej til Premier League
Læs også:Mandagens rygtebørs: Ombejlet stortalent topper Chelseas ønskeliste
Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Inter og Barcelona forhandler
Læs også:Avis: Nicolai Jørgensen står på affyringsrampen
Læs også:Fredagens rygtebørs: Liverpools interesse stiger for tysk angriber