Nicolo Zaniolo fra AS Roma til Liverpool
Note: Roma er angiveligt kommet i pengenød som følge af coronakrisen, og det kan presse klubben til at sælge dens ellers højt skattede Zaniolo.
Kilde: Corriere dello Sport
Sandsynlighed: Middel
Leroy Sané fra Manchester City til Bayern München
Note: Rygtet er langt fra nyt, men nu lyder det fra den tidligere Dortmund-målmand Roman Weidenfeller, at skiftet er så godt som gennemført. Det ved han, fordi man som "tidligere spiller altid har sine kilder", som han siger.
Kilde: Sport1
Sandsynlighed: Over middel
Ryan Fraser fra Bournemouth til Tottenham
Note: Den skotske kantspillers kontrakt udløber denne sommer, så han kan erhverves ganske transferfrit. Han foretrækker angiveligt et skifte til Tottenham frem for Arsenal, som også er blevet nævnt.
Kilde: Mirror
Sandsynlighed: Under middel
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Liverpool har "den nye Neymar" på radaren
Paul Pogba fra Manchester United til Juventus
Note: Den franske verdensstjerne er angiveligt tæt på at vende tilbage til Juventus fire år efter, at han forlod Torino til fordel for Manchester United. De to klubber nærmer sig en aftale - meget afhænger nu af, om Juventus kan få afskibet Adrien Rabiot.
Kilde: L'Equipe
Sandsynlighed: Middel
Alvaro Morata fra Chelsea til Atletico Madrid
Note: Atletico Madrid har et bud klar på Alvaro Morata. Spanierne er villige til at betale 412 millioner kroner for angriberen, der i denne sæson er udlejet fra Chelsea til netop Atletico Madrid og har scoret otte mål i La Liga. Hvis Chelsea kan få solgt Morata, vil de bruge pengene på at melde sig ind i kampen om Jadon Sancho.
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Middel
Thiago Almada fra Velez Sarsfield til Arsenal
Note: Den 19-årige offensivspiller, der i Argentina går under navnet "Den nye Messi", er et varmt navn i Arsenal, og et bud kan være på trapperne. The Gunners er dog langtfra ene om at vise interesse for Thiago Almada. Det samme gør Inter, Manchester United og Manchester City.
Kilde: El Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Under middel
Læs også:Her er fem irriterende rekorder fra Bundesliga-sæsonen
Lamare Bogarde fra Feyenoord til Chelsea
Note: Teenageren fra Rotterdam tiltrækker sig stor opmærksomhed blandt sværvægterne i Europa, og lige nu forlyder det, at Chelsea er i pole position. Vil man købe Lamare Bogarde, skal man forhandle med Feyenoords danske direktør Frank Arnesen, og han har som bekendt en fortid i Chelsea.
Kilde: Football Insider
Sandsynlighed: Middel
Wilfried Zaha fra Crystal Palace til Newcastle United
Note: Newcastle United kan formentlig snart skrue voldsomt op for budgettet, og The Magpies overvejer at bruge nogle af millionerne på Wilfried Zaha. Newcastle håber at kunne ansætte Mauricio Pochettino som manager, og han skal have talt varmt om Zaha.
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Under middel
Corentin Tolisso fra Bayern München til Manchester United
Note: Den franske midtbanespiller vil gerne prøve kræfter med Premier League, og Bayern München skal være villige til at lade Tolisso gå, hvis der kommer et godt bud. Det bud kan muligvis komme fra Manchester United, der viser stor interesse for den 25-årige midtbanemand.
Kilde: Express
Sandsynlighed: Middel
Læs også:Vilde Jadon Sancho jagter rekorder inden sommerens transfervindue
Læs også:Bundesligaen er tilbage: Dortmund kørte Schalke 04 midt over
Læs også:Rønnow var bænket: Frankfurt tævet i egen hule af Gladbach