Video : Tipsbladet
Rygter

Beckham vil opbygge storklub i MLS: Jagter Dolbergs træner

David Beckham har et godt øje til den franske Nice-træner Patrick Vieira, som han håber kan blive den første træner for den nye MLS-klub.

David Beckham er i fuld sving med at prøve at skabe et MLS-hold, som kan spille med om titlen, og her skal Dolbergs træner i Nice, Patick Vieira spille en vigtig rolle.

Det engelske medie Telegraph skriver nemlig, at Beckham vil have den 43-årige franskmand til at være cheftræner for klubben, som har sin debut i MLS i næste sæson.

Vieira har stået i spidsen for Dolberg og co. siden 2018, hvor han i sin første sæson med holdet endte på en syvendeplads, mens det i øjeblikket ikke går særlig godt for mandskabet.

Lige nu ligger Nice blot på en 15. plads i Ligue 1 hele 16 point efter fører holdet PSG.

Læs også:OB-anfører: Jeg ved, FCM ikke ser frem til at komme til Odense

The Telegraph skriver også, at Vieira allerede har haft møder med bestyrrelsen, som er klar over, at der er interesse fra USA.

Vieira har endnu ikke kommenteret på rygterne, men sagde tidligere i år, at hver eneste beslutning han har taget, var som del af en større plan.

- Jeg har en klar ide om, hvad det er jeg vil opnå, og jeg vil prøve at tage de belsutninger, der kan få mig til tops, sagde Patrick Vieira ifølge Telegraph tidligere på året og fortsatte:

Læs også:Celta-manager om genrejst Sisto: Jeg har talt meget med spillerne

- Jeg tager mig den tid det tager, men engang ville jeg elske at være træner for en af de klubber, jeg spillede for i enten Italien eller England, sagde Vieira

Viera har allerede en fortid i MLS, hvor han stod i spidsen for New York City FC i tre år, inden han flyttede til det franske.

Læs også:Brøndby-stopper efter nederlag: Det kan blive meget, meget bedre

Læs også:Lettet Esbjerg-finne: Jeg har været træt af at finde på undskyldninger

Læs også:Selvsikker Liverpool-back: Vi kan klare alt