Video : Tipsbladet
La Liga

Wass var med i Valencia-nedtur

Daniel Wass fik fuld tid, da Valencia søndag tabte 2-0 til Villarreal.

Trods et skuffende nederlag til Eibar i torsdags havde Valencia fortsat en realistisk mulighed for at kvalificere sig Champions League inden søndagens udekamp mod Villarreal.

Det ville imidlertid kræve en sejr over Den Gule Ubåd.

Gæsterne havde Daniel Wass med fra start, og han kunne efter et lille kvarter se Paco Alcacer bringe Villarreal i front. Angriberen modtog bolden i Valencia-feltet fra angrebskollegaen Gerard Moreno og helflugtede bolden i nettet.

Læs også:Barcelona slår Neymar: Brasilianeren skal betale 50 millioner tilbage

Små ti minutter senere måtte Moreno se sit hovedstod ramme stolpen, men kort inden pausen kunne Villareal-spidsen omvendt juble.

Her spillede han sig i fællesskab med Santi Cazorla igennem Valencia-forsvaret, inden han kunne passere Sergio Asenjo.

I anden halvleg forsøgte Albert Celades at ændre kampens udfald ved at indskifte spillere som Goncalo Guedes, Lee Kangin og Kevin Gameiro, men Valencia formåede aldrig for alvor at true Villarreal-målet.

Læs også:Real Madrid snupper førstepladsen i La Liga efter kontroversiel sejr

Det hele sluttede derfor 2-0 til hjemmeholdet, hvorfor Wass blot kunne glæde sig over, at han fik fuld spilletid.

Villarreal ligger nu på La Ligas femteplads med tre point op til Sevilla på fjerdepladsen. Valencia har 46 point på ottendepladsen.

Læs også:Silkeborg-talent skifter til hollandsk storklub

Læs også:Fredagens rygtebørs: Inter på jagt efter Dortmund-profil

Læs også:Karantæner - hvem er ude?