For anden gang i sæsonen skal Espanyol have ny cheftræner, efter at de mandag formiddag fyrede cheftræner Pablo Machin, da han ikke har kunnet løfte klubben væk fra sidstepladsen i La Liga.
Men på trods af uvisheden på trænerposten og klubbens placering i La Liga pønser Espanyol på en spændende forstærkning i januar.
Læs også:Adios amigo: Spansk La Liga-klub fyrer træner nummer 2 i denne sæson
De vil nemlig hente Hulk, der har en fortid i FC Porto og Zenit og nu spiller i kinesiske Shanghai SIPG, på en lejeaftale for resten af sæsonen. Det skriver avisen Sport.
En af årsagerne til, at Espanyol kan hente den brasilianske offensivspiller, er, at Espanyols ejer, kinesiske Chen Yansheng, efter sigende har et godt forhold til Shanghai SIPG. Tidligere er kinesiske Wu Lei også skiftet fra Shanghai SIPG til Espanyol.
Læs også:Rangeret over Messi: Martin Braithwaite får fornem hæder
Skal Hulk havne hos Espanyol i La Liga, vil det dog kræve, at Shanghai SIPG accepterer at betale en del af hans løn i foråret, meddeler avisen.
Hulk, 33 år, har spillet i Shanghai SIPG siden 2016, og har ifølge Transfermarkt scoret 68 mål på 124 kampe. I den netop overståede kinesiske sæson scorede han ti mål på 25 kampe, mens han lagde op til yderligere syv.
Læs også:Braithwaite kom på tavlen, da Leganes slog Espanyol i bundgyser