Siden 1957 har FC Barcelonas stadion heddet Camp Nou, men snart skal det måske kaldes noget andet.
Barcelona er nemlig klar til at sælge navnerettighederne til stadionet i ét år i et forsøg på at skaffe penge, som skal doneres til bekæmpelsen af coronavirussen. Det bekræfter klubben overfor Associated Press.
Læs også:Daniel Wass og holdkammeraterne i Valencia går ned i løn
- Vi vil sende besked med det. For første gang nogensinde vil nogen have mulighed for at sætte sit navn på Camp Nou, og indtægterne vil gå til hele menneskeheden - ikke kun Barca, siger Jordi Cardoner, der er medlem af Barcelonas bestyrelse, til Associated Press.
- Initiativet opstod i en nødsituation. Vi mener, at vi er nødt til at komme med et meget hurtigt svar, og vi sætter vores kronjuvel til tjeneste i kampen mod coronavirussen.
Læs også:Medie: På denne dato genoptages Champions League
Dermed vil stadionet formentlig få et sponsornavn, men navnet vil fortsat indeholde Camp Nou, slår klubben fast.
FC Barcelona håber at have en køber på plads i løbet af de kommende uger, og før Camp Nou officielt får nyt navn, skal det midlertidige navneskift godkendes af klubbens medlemmer. Det vil efter alt at dømme ske i oktober.
Egentlig havde Barcelona ifølge mediet planlagt at sælge navnerettighederne til stadionet forud for 2023/24-sæsonen, hvor de forventede at tjene i omegnen af 2,25 milliarder kroner på en 25-årig aftale.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Juventus vil hente Inter-stjerne i byttehandel
Læs også:Avis: Atletico Madrid vil fordoble Arsenal-emnes løn
Læs også:Arsenal bekræfter: Spillere og trænere går ned i løn