Lionel Messi er uvurderlig for FC Barcelona, men der er ingen tvivl om, at den argentinske superstjerne også tager sig nogle friheder undervejs.
Det gælder ikke mindst i presspillet.
Lionel Messi har aldrig været kendt som nogen hidsig presspiller, men i onsdagens Champions League-kamp mod Dynamo Kiev fremstod han decideret ugidelig i en enkelt sekvens. Her lod Barcelona-stjernen en modspiller lunte stille og roligt forbi ham med bolden for fødderne.
Det hører tilmed med til historien, at der kun var et halvt minut tilbage af opgøret, da Messi nærmest demonstrativt undlod at presse sin modstander.
Se den mærkværdige situation i videoen i toppen af artiklen.