Celta Vigo er i overhængende nedrykningsfare, så holdet har brug for al den hjælp, det kan få. Cheftræner Óscar García har heller ikke tænkt sig at sætte Pione Sisto til side, selv om danskeren brød klubbens og den spanske regerings regler, da coronakrisen rasede.
Klubben har tildelt Sisto en bøde, og han har indset, at han har begået en fejl. Så nu er den episode ud af verden, og García har tænkt sig at gøre brug af Sisto i de afgørende runder i La Liga.
Læs også:Celta-holdkammerat: Sisto er en stor spiller
- Man er nødt til at forstå, at han kommer fra en anden kultur, at han har fået en anden opdragelse. Man er nødt til at forstå og sætte sig i spillerens sted. Han ved, at han begik en fejl, fordi han ikke respekterede reglerne - ikke bare fra klubben, men også fra myndighederne. Vi har talt om det, og han har allerede fået en bøde. Fremadrettet begynder arbejdet med at hjælpe holdet med at blive i ligaen, siger Óscar García til Faro de Vigo.
Celta har ét point ned til Mallorca under nedrykningsstregen, så når La Liga begynder igen fra på torsdag, har García ikke råd til at afskrive en spiller som Pione Sisto. For ingen andre på holdet kan det, han kan.
Læs også:FCM-boss: En drøm at kunne præsentere Pione Sisto
- Han er en spiller med andre kvaliteter end alle andre spillere, vi har. Vi har ingen andre som ham. Man er nødt til er forstå ham for holdets skyld. Jeg giver altid folk en ny chance, hvis jeg ved, at man ikke har handlet med onde intentioner. Han er en knægt uden noget ondt i sig, men han skal følge de relger, som vi alle følger.
García, Sisto og resten af Celta Vigo genåbner sæsonen hjemme mod Villarreal på lørdag.
Læs også:Sisto rejste hjem og fik bøde: Jeg vidste, det ville få konsekvenser
Læs også:Pione Sisto blev udsat for racisme fra holdkammeraters forældre
Læs også:Sisto havde en depression: Jeg ville bare hjem fra VM