I vinter kom den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite til FC Barcelona, hvor man havde problemer med at have spillere nok i truppen. Særligt offensivt. Det handlede primært om skader.
Her var det en spiller som Luis Suarez, som var ude. Han er siden kommet tilbage igen, og det har været sværere for Braithwaite at få spilletid. Nu kan det godt se ud til, at det kan blive endnu sværere.
Læs også:Landsholdet jagter hurtig revanche efter sjældent nederlag
Det lader nu til, at Philippe Coutinho, som var udlejet til Bayern i sidste sæson, vender tilbage og bliver der. Det skriver den spanske sportsavis Marca.
Den nye Barcelona-cheftræner Ronald Koeman har angiveligt gjort det klart, at han gerne vil have Coutinho i truppen i den kommende sæson. Derfor vil det kræve et meget stort beløb, hvis en anden klub vil have ham.
Læs også:Braithwaite: Jeg studerer og lærer af Messi hver dag
I de seneste måneder har den brasilianske offensivspiller eftersigende været sat på salgslisten i den catalanske storklub. Men sådan er det altså ikke længere for ham.
Redningen for Braithwaite kan dog være, at Koeman vil benytte Coutinho på den centrale midtbane modsat Ernesto Valverde, som i sin tid i Barcelona brugte brasseren på kanten.
Læs også:Messis far og agent før møde: Svært at se ham fortsætte
Læs også:Koeman har trænerstaben på plads: Gammel kending hevet ind
Læs også:Braithwaite afviser: Har ikke bedt om Messis nummer