Video : Tipsbladet
La Liga

Real Sociedad tog sejren i baskisk duel

Real Sociedad snuppede tre point, da de gæstede Eibar tirsdag aften.

Der er hård kamp om tredjepladsen og fjerdepladsen i La Liga, og tirsdag aften sørgede Real Sociedad for at holde sig til i kampen om en af de pladser, der giver til Champions League i næste sæson.

Real Sociedad besejrede således deres baskiske naboer Eibar med 2-1 på et tilskuertomt stadion.

Læs også:Braithwaite tager til træning på sin fridag som den eneste i Barcelona

Kampens første mål blev scoret efter 15 minutters spil. Pedro Bigas fra Eibar havde hånd på bolden i eget felt, og det resulterede i et straffespark til Real Sociedad, som Mikel Oyarzabal tog sig stensikkert af.

Efterfølgende sad Eibar på både spil og chancer, men de kunne ikke sendt bolden i mål. Real Sociedad var til gengæld kyniske i den anden ende, og med et kvarter igen fordoblede de føringen.

Læs også:Braithwaite hyldet for sin første kamp fra start: Han var et frisk pust

Portu prikkede bolden ind til Willian Jose, der var fri i Eibars felt, og den brasilianske angriber kunne køligt sende sin niende sæsonscoring i mål.

Eibar reducerede på et straffespark i overtiden, men mere blev der ikke scoret, og Real Sociedad løb med de tre point. Sejren sender dem op på fjerdepladsen i La Liga, hvor de dog er á point med femtepladsen Getafe og kun er et point foran sjettepladsen Atletico Madrid. Sociedad har imidlertid også kun et point op til Sevilla på tredjepladsen i den tætte topstrid.