Eden Hazard kom i sommer til Real Madrid som en ny stor stjerne og arvtager for Cristiano Ronaldo, men belgieren har endnu ikke for alvor vist det niveau, man så i Chelsea.
For at gøre ondt værre rendte han ind i en ankelskade i et Champions League-opgør mod Paris Saint-Germain tilbage i november, og han har siden ikke været til rådighed for Real Madrid-træner Zinedine Zidane.
Læs også:Skadesplaget Real Madrid-spiller tæt på comeback
Det har dog lysnet for den belgiske kreatør de seneste uger, hvor han har trænet med, og nu ser det endelig ud til, at han er klar til kamp igen. Ifølge den spanske avis AS er der god mulighed for, at Eden Hazard kan være med i truppen, når Real Madrid på torsdag møder Real Sociedad i kvartfinalen af Copa del Rey.
Selvom Hazard undervejs i sin skadesperiode har misset både et El Clasico, et derby mod Atletico Madrid og hele den spanske Super Cup-turnering, er det ikke desto mindre god timing for Kongeklubben, at den den 29-årige offensivspiller tilbage nu.
Læs også:Hazard lover fan: Jeg vender tilbage til Chelsea
Real Madrid går nemlig et spændende forår i møde, hvor de udover at kæmpe om pokaltitlen og kæmper om det spanske mesterskab. Her ligger de i øjeblikket på førstepladsen i La Liga i tæt kamp med ærkerivalen FC Barcelona, mens de også er med i knockout-kampene i Champions League, hvor de møder de forsvarende engelske mestre fra Manchester City i 1/8-finalerne.
Læs også:Bales vilde lønkrav satte stopper for Tottenham-retur
Læs også:Skarp Benzema sikrer Real Madrid vigtig sejr i Madrid-derby
Læs også:Barca-træner om særlig klausul: Vil gøre Messi desperat for at blive