Pione Sisto i højt humør: Jeg har det fantastisk
Foto: Getty Images
La Liga

Pione Sisto i højt humør: Jeg har det fantastisk

Kantspilleren har lavet mål og været afgørende for Celta Vigo, og han sætter pris på de ting, der er sket på banen de sidste par måneder.

Den danske landsholdsbobler Pione Sisto er ved at lave et angreb på EM-truppen, som Celta Vigo-spilleren sikkert drømmer om at komme med til. I hvert fald har Åge Hareide nok ikke undgået at bemærke, at den 25-årige tidligere FC Midtjylland-spiller har været i glimrende form den seneste tid for spanierne.

Sisto er startet inde i flere kampe og er blevet indskiftet i stort set alle de kampe, han ikke har spillet fra start, og siden årsskiftet har danskeren scoret tre gange. To gange i pokalturneringen og en enkelt gang i ligaen.

Han scorede således det afgørende mål i dommerens tillægstid, da Celta vandt med 2-1 hjemme over Sevilla for snart to uger siden, og Sisto nyder da også sin fodbold for tiden.

Læs også:Real Madrid kikser hjemme mod Pione Sisto og Celta

- Jeg har det fantastisk. Det er sådan, livet er. Det er ikke altid bare op, op, op. Det ved alle. Mig, fodboldspillere, folk i privatlivet. Man kan have det hårdt, og så skal man kæmpe sig igennem det og komme på den anden side. For mig har det krævet hårdt arbejde, så jeg nyder de ting, jeg har lavet den sidste måned eller to, siger den 25-årige dansker i et interview, Celta Vigo har lagt ud på sin hjemmeside, og forklarer om sin form:

- Jeg mener, jeg er bedre end tidligere. Jeg er mere moden og spiller måske lidt på en anden måde nu, men det kommer med erfaring. Jeg er en bedre spillere, synes jeg.

Danskeren har haft op- og nedture i Celta Vigo. Hvor han i starten var fast mand, kom en svær tid, hvor Sisto sad en del på bænken, og hvor der var meget snak om hans kost og privatliv. Samtidig sagde han angiveligt nej til flere muligheder for at komme væk.

Læs også:FCM-boss spår stort salg af Evander: Det bliver ikke billigt

Sisto ved, at det går op og ned i showbusiness.

- Det har været en lang rejse for mig og fansene. Jeg var her, da Celta havde sin bedste sæson nogensinde. Det ved de, så det var svært for dem at se de ting, jeg gik igennem. Jeg fik mange beskeder, og de håbede, jeg ville komme tilbage. Det er anderledes end så mange andre - det kan man se. Jeg er ikke bare kommet hertil og smuttet igen, så forbindelsen med mig og fansene er stor. De ved, hvordan jeg skriver (på Instagram), og at jeg svarer på spørgsmål. De ved, hvor vigtige de er for mig, siger Pione Sisto.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller har i denne sæson spillet 17 ligakampe, og han har scoret to gange. Danskeren har 21-landskampe på cv'et, og han kan være i spil til de kommende to landskampe mod henholdsvis Færøerne og England i marts.

Læs også:Holdkammerat hylder atypisk Pione Sisto: Det er underligt

Læs også:Pione Sisto sikrer vigtig sejr og sender Celta Vigo over stregen

Læs også:Nice-danskerne Dolberg og Durmisi får ny holdkammerat fra Barcelona