La Ligas tophold, Atletico Madrid, har vinterens første forstærkning på plads.
Franske Moussa Dembele kommer således til den spanske hovedstadsklub fra Lyon på en lejeaftale, der gælder for resten af den igangværende sæson. Det bekræftes af både den spanske og franske klub.
Læs også:Christian Eriksen afprøvet i ny rolle i Inters pokalsejr
Atletico Madrid betaler knap 10 millioner kroner for at leje angriberen for resten af sæsonen, mens de kan gøre handlen permanent for yderligere 250 millioner kroner.
Moussa Dembele, 24 år, kommer ovenpå et skuffende efterår i fransk fodbold, hvor han blot scorede et mål på 16 ligakampe. I de to forrige sæsoner scorede han minimum 20 mål for Lyon.
Læs også:Medie: Jon Dahl Tomasson vil have dansker til Malmö FF
I sin nye klub skal den franske angriber efter alt at dømme afløse Diego Costa, som Madrid-klubben sagde farvel til tidligere på måneden ved at ophæve kontrakten. Han skal kæmpe med blandt andre Joao Felix, Luis Suarez og Angel Correa om spilletid.
Lyon har afløser på plads
Lyon har samtidig en afløser på plads med det samme.
De henter således Islam Slimani fra Leicester City på en aftale, der gælder indtil næste sommer. Han spillede i sidste sæson for Monaco, hvor han med ni mål og syv oplæg på blot 18 kampe imponerede.
Læs også:Rubén Sellés tilbage i Danmark: FCK har opnået meget, som AGF ikke har
Læs også:Tysk klub bekræfter: Tæt på at hente Real Madrid-angriber