Arsenal-manager Mikel Arteta havde en flot karriere som aktiv for klubber som Arsenal og Everton, men spanieren begyndte i FC Barcelona, hvor han var en del af klubbens meget talentfulde akademi.
Mikel Arteta nåede aldrig at få debut for storklubben, men han spillede masser af kampe for Barcelona B-mandskabet og tilbragte sammenlagt fem år på Camp Nou.
Her spillede Arteta sammen med mange af de spillere, der senere blev store stjerner i FC Barcelona, men når spanieren tænker tilbage, er det et noget uventet navn, der dukker op på nethinden.
Læs også:Braithwaite brækkede benet om ung: Noget af det bedste, der er sket for mig
- Vi havde Pepe Reina, Victor Valdes, Andres Iniesta og Carles Puyol. Men jeg mindes den her gut, som hedder Haruna Babangida. Wow! Som 15-årig var han den bedste spiller i verden. Jeg kan ikke beskrive, hvor talentfuld han var. Han endte i Grækenland og på Cypern. Han burde være blevet en stjerne, siger Mikel Arteta til The Athletic.
Haruna Babangida, der i dag er 37 år, afsluttede sin karriere i 2015 i Mosta FC på Malta. Nigerianeren optrådte også for klubber som Olympiakos, Apollon Limassol og Vitesse. Han fik aldrig debut i FC Barcelona-trøjen.
Nigerianeren er smigret over ordene fra Mikel Arteta, men han er slet ikke overrasket.
Læs også:Målrettet Braithwaite: Vil vinde alt man kan som fodboldspiller
- Jeg forstår, hvorfor Arteta siger, som han gør, og lad mig sige det sådan her; hvis du havde interviewet samtlige spillere, jeg spillede sammen med dengang, havde de alle sagt det samme. Det er 100 procent sikkert, siger Babangida.
Haruna Babangida forklarer videre, at en af grundene til, at han ikke fik et gennembrud i FC Barcelona, var klubbens daværende cheftræner Louis van Gaal. Nigerianeren kalder Louis van Gaal for en hård træner, der ikke brød sig om spillere, der driblede meget.
Læs også:Brasiliansk legende: Han er den teknisk bedste spiller i verden
Læs også:Avis: To Premier League-klubber lurer på Martin Braithwaite
Læs også:FIFA med bøn til spillerne: Accepter en stor lønnedgang