Som det blev meldt lørdag, så var Lionel Messi ikke til stede søndag, da Barcelona havde deres fysiske test af spillerne. Forud havde han eftersigende sendt en anbefalet fax til ledelsen om, at han ikke ville deltage.
Det er blandt andet den catalanske sportsavis Sport, som kan berette om, at Messi ikke var med i formiddagens test.
Det hele kommer som følge af, at Lionel Messi på det seneste har gjort det klart for klubbens ledelse, at han ikke har i sinde at blive i klubben i den kommende sæson, og han ser ikke sig selv som Barcelona-spiller længere.
Barcelona selv har derimod en kontrakt, som de kan vise frem for Messi, som han har med dem frem til sommeren 2021. Derfor mener de også, at argentineren har sine forpligtelser til at fortsætte med at følge klub-disciplinen.
Ikke desto mindre mener Messi tilsyneladende ikke, at han skal komme til flere af klubbens udtagelser.
Efter Messis ønske om at forlade den spanske storklub har en række klubber været sat i forbindelse med ham. Det er blandt andet Juventus, Inter og Paris Saint Germain. Alligevel ser Manchester City ud til at være favoritten.
Lionel Messi har spillet for Barcelona siden han var 13 år.