FC Barcelona har et af Spaniens og verdens største talenter i kantspilleren Ansu Fati, og ham prøver de i øjeblikket at forlænge kontrakten med af en helt særlig grund.
Ifølge avisen Mundo Deportivo er Barcelona og Ansu Fatis repræsentanter, agenten Jorge Mendes og faren Bori Fati, uenige om kometens nuværende aftale.
Læs også:Lårskadet Sergio Ramos ventes ude af topkampe
FC Barcelona hævder, at de har papir på det 18-årige stortalent indtil sommeren 2022 og derefter har muligheden for at forlænge samarbejdet med to år. Men det er Jorge Mendes og kompagni ikke enige i, og de mener, at kontrakten ganske enkelt udløber i 2022.
Uenigheden skal findes i en speciel FIFA-paragraf, som lyder på, at spillere under 18 år ikke kan skrive under på aftaler, der er længere end tre år. Ansu Fati forlængede var kun 17 år, da han sidste år forlængede med FC Barcelona, og derfor kan kontrakten ifølge spillerens agent kun løbe indtil 2022.
Læs også:Mandefald i FIFA: Disse 22 personer gav VM til Qatar
Til gengæld mener FC Barcelona, at man er kommet udenom det problem ved at tilføje en klausul, der giver dem mulighed for at forlænge samarbejdet.
I sidste ende bør det dog ikke udmønte sig i det helt store problem. Både Ansu Fati og FC Barcelona er mere end interesserede i at forlænge den nuværende aftale, så han i de næste mange år kan trække i Blaugrana-trøjen.
Ansu Fati, 18 år, er i øjeblikket ude med en skade. Før skaden nåede han at spille 10 kampe med fem mål og fire oplæg i denne sæson.
Læs også:Efterretningsagenter og bestikkelse: Qatars VM var den vildeste beslutning
Læs også:Overraskelse: Pep Guardiola forlænger med Manchester City
Læs også:Store skadesproblemer i Real Madrid
Læs også:Nedtur for Barcelona: Knæskade holder profil ude af brag