Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Celta Vigo taber 20 millioner på Mathias Jensen

Ifølge Ekstra Bladet kommer Celta Vigo til at lide et tab på 20 millioner kroner på salget af Mathias Jensen til Brentford.

Mathias Jensen var langt fra fast spilletid i sin første sæson i spanske Celta Vigo, og mandag kunne B.T. berette, at anføreren for det danske U21-landshold skifter til danskerklubben Brentford i Championship. 

Nu bekræfter kilder historien til Ekstra Bladet, og ifølge mediet landede Mathias Jensen i London mandag for at forhandle skiftet på plads. Handlen bliver dog ikke økonomisk givtig, hvis man ser det med Celta Vigo-briller. 

Ekstra Bladet forstår nemlig, at Brentford betaler omkring fire millioner euro for danskeren, hvilket svarer til cirka 30 millioner kroner. Det er således 20 millioner kroner mindre, end Celta ifølge mediet gav for Jensen i FC Nordsjælland. 

Danske Thomas Frank i Brentford har allerede hentet Christian Nørgaard til den engelske klub i dette transfervindue.