Video : Tipsbladet
La Liga

Medie: Atlético-profil har coronavirus

Ifølge Globo Esporte er Atlético Madrid-backen Renan Lodi testet positiv for coronavirus.

Klubberne i La Liga har fået lov til at genoptage træningen på individuel vis, men samtlige spillere har forinden skulle testes for coronavirus, og i Atlético Madrid har man fundet et positivt tilfælde.

Det skriver Globo Esporte.

Læs også:Usikre lån har gjort sit indtog i fodboldverdenen

Ifølge mediet drejer det sig om backen Renan Lodi, som nu er sendt i isolation derhjemme.

Spillerne i Atlético Madrid blev testet onsdag, og resultaterne er kommet tilbage fredag. Lørdag er det planen, at resten af truppen atter påbegynder træningen.

Læs også:Engelsk landsholdsspiller sigtet af forbund: Har brudt betting-regler

Globo Esporte skriver samtidig, at Lodi blot viser milde symptomer, men at han fortsat overvåges af Atléticos medicinske stab.

Den 22-årige brasilianer skiftede til Atlético Madrid inden denne sæson, og han står noteret for 33 optrædener i klubbens røde og hvide trøje.

Læs også:Kieran Trippier benægter: Jeg har aldrig bettet på fodbold

Læs også:Avis: Den spanske regering skal godkende Barcelona-transfers

Læs også:Champions League kan vende tilbage til august