Video : Tipsbladet
La Liga

La Liga-præsident slår fast: Udsætter ikke kampe

La Liga kommer til at forløbe som planlagt, lyder det fra turneringens præsident.

La Liga kommer til at blive spillet i de kommende uger, medmindre den spanske regering opfordrer til andet. 

Det fastslår ligaens præsident, Javier Tebas.

Læs også:Efter tilskuerforbud: Spanske spillere vil have kampe udskudt

Den spanske spillerforening Asociación de Futbolistas Españoles, AFE, opfordrede ellers tirsdag til at sætte ligaen på pause for at mindske risikoen for at spillere bliver smittet af coronavirussen. Men det ønske bliver altså ikke opfyldt lige nu.

- Professionel fodbold stopper ikke, for regeringen har vedtaget, at der skal spilles bag lukkede døre. Hvis regeringen havde fundet det nødvendigt at standse turneringen, ville den have sagt det, siger Javier Tebas ifølge Marca.

Læs også:Avis: Real Madrid overvejer Zidanes fremtid

Spillerforeningens opfordring kom, efter at La Liga tirsdag eftermiddag meddelte, at de kommende to spillerunder bliver afviklet uden tilskuere. Det samme har andre ligaer – heriblandt den danske Superliga – gjort.

Den spanske spillerforening ønskede imidlertid, at La Liga gjorde som den italienske Serie A, hvor ligaen er blevet suspenderet – i første omgang indtil 3. april.

Læs også:Bayern München skal spille hjemmekampe uden tilskuere indtil 19. april

Læs også:Manchester United skal spille for tomme sæder i Europa League

Læs også:Spanien indfører tilskuerforbud i to spillerunder