I FC Barcelona er der kommet en ny cheftræner til i form af hollandske Ronald Koeman, som afløser Quique Setien, som blev fyret efter en skuffende sæson, der sluttede af med et nederlag på 2-8 mod Bayern i Champions League-kvartfinalen.
I den seneste tid har Koeman arbejdet på at få sin stab på plads, og den skulle være på plads nu. Det skriver den catalanske sportsavis Sport.
Læs også:Første El Clasico med Koeman kommer tidligt i sæsonen
Her bliver der peget på, at det bliver hollænderen Alfred Schreuder, der bliver Koemans assistent, mens den svenske ex-Barcelonaspiller Henrik Larsson får rolle som anden-assistent i klubben.
Derudover er der en gammel kending fra trænerstaben, som er blevet hentet ind igen. Det handler om Albert Roca, som arbejdede under Frank Rijkaard mellem 2003 og 2008 som fysisk træner, og det bliver han nu igen. Derudover er Jaumer Bartrés kommet ind i den fysiske afdeling fra Espanyol, mens Daniel Romero fortsætter.
Læs også:Messi dukkede heller ikke op til mandagens Barcelona-træning
Endvidere forbliver José Ramon de la Fuente som målmandstræner i Barcelona.
Træningen er desuden i gang i Barcelona, og selvom der er godt med nye ansigter i trænerstaben, så mangler Lionel Messi stadig, ligesom klubbens landsholdsspillere heller ikke er med i øjeblikket.
Læs også:Messi-skifte kan være godt for Braithwaite
Læs også:Messi vil mødes en sidste gang med Barcelona-ledelsen