Igennem de seneste par år har flere danskere optrådt i den bedste spanske række, og nu ser det ud til, at der kommer endnu en på listen. Det skulle eftersigende være den danske midtbanespiller Jens Jønsson.
Det skriver det spanske medie El Desmarque.
Læs også:David Nielsen: Nye spillere vil være en super bonus
Her bliver der peget på, at den 27-årige spiller har skrevet under på et skifte til den sydspanske klub Cadiz, som i den kommende sæson skal spille med i La Liga efter oprykning fra Segunda Division.
Dermed ser det ud til, at Jønsson har fundet sig en ny klub efter kontrakten med tyrkiske Konyaspor er udløbet. Dog skulle han have haft mulighed for at fortsætte i Tyrkiet, hvor klubber som Trabzonspor og Besiktas skulle have vist interesse.
Læs også:Jens Jønssons tid i Tyrkiet er slut: Nu søger han et nyt eventyr
På de sociale medier har Jens Jønsson forleden delt et billede af, at han var på vej til et nyt eventyr med et billede af ham selv i lufthavnen.
I det spanske bliver midtbanespilleren betegnet som en spiller, som har visse evner i det kreative, men at han ikke slipper sine defensive forpligtelser.
Jens Jønsson har tidligere spillet for AGF i Superligaen, hvor han også trænede med, inden skiftet kom på plads.
Læs også:Jønsson om FCKs EL-modstander: Det er ikke en populær klub
Læs også:Jens Jønsson færdig i Konyaspor: Sigter efter nye eventyr