Det er som om, at meldingerne om den danske kantspiller Pione Sisto bare bliver ved med at komme. Det seneste handler nu om, at han selv var enig med FC Midtjylland, men at Celta Vigo selv ikke ville gå med til det tilbud, som FC Midtjylland havde lavet til dem.
Det skriver den store spanske sportsavis Marca.
Den pris, FC Midtjylland ville betale, var ikke ligeså høj, som FC Københavns bud kort tid forinden. Både af den grund og fordi Celta tilsyneladende slet ikke fandt tilbuddet tilstrækkeligt, så bad de Pione Sisto om at komme tilbage til Spanien.
Læs også:Celta giver ikke op: Vil have Sisto solgt i dette vindue
Angiveligt skulle Celta Vigo kræve omkring 22 millioner kroner.
Mandag aften blev det meldt, at Sisto var tilbage i Vigo, hvor han tog en coronatest og bestod den. Tirsdag var han at finde til træningen sammen med sine holdkammerater i Celta.
Dermed er de andre meldinger om, at La Liga-klubben var vred på Pione Sisto måske ikke så meget på spilleren, men i stedet på midtjyderne, som åbenbart ikke ville betale det, som de ville have for ham i Vigo.
Læs også:Video: FC Midtjylland bliver presset maksimalt af Young Boys
Pione Sisto lader dog stadig til at være til salg, og det virker ikke til, at han er en del af klubbens planer for fremtiden. Dermed er det sidste om Pione Sistos transfersaga sikkert ikke skrevet endnu.
Danskerens kontrakt med Celta Vigo udløber i sommeren 2021, hvorefter han kan hentes helt gratis.
Læs også:FC Midtjylland kan møde tjekkiske mestre i Champions League-playoff
Læs også:Young Boys-chef husker møde med FCM: En ubehagelig modstander
Læs også:Transferplanen: AC Horsens har penge til stort indkøb