Karim Benzema har i høj grad taget ansvar ovenpå Cristiano Ronaldos exit i Real Madrid, hvor den franske angriber siden har været klubbens suveræne topscorer.
I den foregående sæson blev det til 30 scoringer for nu 31-årige Benzema, der ydermere har nettet 16 gange i bare 21 kampe i indeværende sæson.
Læs også:Foran Messi og Haaland: Wilczek ligger højt på europæisk topscorerliste
I FC Barcelona har landsmanden Antoine Griezmann stor respekt for, hvad Benzema har præsteret i hovedstadsklubben. Det sagde han inden aftens El Clásico.
- Sådan er han hvert år. Af en eller anden grund tvivler folk altid på ham, men han scorer altid 15-20 mål per sæson i La Liga. Han er en fantastisk angriber, siger Griezmann til La Liga og fortsætter:
Læs også:Frankrig forlænger med landstræner Deschamps
- Han har tilbragt, jeg ved ikke hvor mange år i Real Madrid, og jeg synes, at han er en af de bedste 9'ere.
I 486 kampe for Real Madrid er det blevet til 238 mål for Karim Benzema.
Læs også:Kamil Wilczek holder Messi, Salah og Benzema bag sig
Læs også:Zidane: Barcelona har Messi - vi har vores egne våben
Læs også:Klar til El Clasico: Sådan starter FC Barcelona og Real Madrid