Der skulle gå en halv time af kampen mellem FC Barcelona og Levant før, der kom gang i scoringen, men så gik det også hurtigt. To mål blev scoret på to minutter, og begge stod teenage-sensationen Ansu Fati for.
Med en alder på blot 17 år og 95 dage satte Ansu Fai samtidig en ganske imponerende rekord. Han er nemlig den yngste spiller i La Ligas historie til at score to mål i samme kamp, og at score to mål i samme kamp opfylder en stor drøm hos den unge kantspiller.
Læs også:Barcelona leder med lys og lygte efter ny angriber
- Jeg har altid drømt om dette moment, og jeg er glad for, at træneren gav mig denne mulighed, fortalte teenangeren til Movistar efter kampen.
Selve rekorden var dog ikke noget, Ansu Fati selv havde bidt mærke i - faktisk vidste han det slet ikke. Men han holder fødderne solidt plantet på jorden og sender i stedet en stor tak til sine holdkammerater.
Læs også:Kasper Dolberg stråler: Dobbelt målscorer i Nice-sejr
- Jeg har først lige fået det at vide, så jeg har ikke noget at sige. Jeg skal bare fortsætte med at forbedre mig og tage alle chancer, jeg kan få. Mine holdkammerater gør det nemmere for mig, og jeg skylder tak til hver og en af dem. Det er ikke nemt for en ung knægt at komme ind på holdet, og de har taget godt imod mig.
Ansu Fatis to mål var nok til sejr, da Levante kun fik pyntet på resultatet med en scoring i kampens tillægstid. Dermed holder FC Barcelona trit med ærkerivalen Real Madrid, som på førstepladsen dog stadig er tre point foran den catalanske storklub.
Læs også:Barca-træner om særlig klausul: Vil gøre Messi desperat for at blive
Læs også:Barcelona-stopper afviser Arsenal
Læs også:Rørt Barcelona-træner om sine unge spillere: De bringer mig til tårer