Den 19-årige Brescia-spiller Sandro Tonali er én af de mest eftertragede talenter i italiensk fodbold, og midtbanemanden har blandt andet været oppe at vende i FC Barcelona, men man skal ikke forvente at se Tonali på Camp Nou.
Ifølge El Mundo Deportivo kræver Brescia 450 millioner kroner for Sandro Tonali, og det er FC Barcelona ikke villige til at betale. De to parter er så langt fra hinanden, at det end ikke giver mening at forhandle på nuværende tidspunkt.
Læs også:Serie A-dansker fik et chok: Jeg troede også, det handlede om flot fodbold
Umiddelbart virker det dog ikke særlig sandsynligt, at Sandro Tonali også er at finde i Brescia i den kommende sæson. Klubben er på en klar sidsteplads i Serie A, og der skal et mirakel til, hvis det ikke skal ende med nedrykning, og Tonali vil næppe være interesseret i at spille Serie B.
Den unge midtbanespiller har også været rygtet til de italienske storklubber Juventus og Inter samt den franske hovedstadsklub Paris Saint-Germain.
Læs også:Belgisk stjerne: Juventus har altid gået mig på nerverne
Sandro Tonali har i denne sæson scoret et mål og lavet fem assists i Serie A.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Arsenal henter gratis Chelsea-spiller
Læs også:Martin Braithwaite: Jeg kommer tilbage med et brag
Læs også:Skeptisk Ståle Solbakken advarer mod "Barcelona-syge"