Video : Tipsbladet
La Liga

Barcelona-midt overvejer skifte: Jeg vil spille

Ivan Rakitic vil overveje at forlade FC Barcelona, hvis han ikke snart får mere spilletid.

Ivan Rakitic spillede sin blot anden La Liga-kamp fra start i denne sæson, da FC Barcelona søndag aften var på besøg hos Atlético Madrid.

Kroaten har været i Barcelona siden 2014, og det er første gang, at han ikke spiller regelmæssigt.

Nu overvejer den 31-årige midtbanespiller at finde sig en anden klub, hvis situationen ikke ændrer sig inden længe.

Læs også:Messi ejede banen: Dortmund sendt hjem med et klart nederlag

- Jeg forstår ikke situationen, for jeg vil spille. Hvis jeg kan spille, er der ikke noget bedre sted end Barca. Jeg vil nyde hver eneste dag, og hvis jeg kan gøre det her, vil det være endnu bedre, siger han til Marca.

Rakitic udtalte i sidste måned, at han følte, at klubben havde taget bolden fra ham.

- Jeg sagde, at bolden var blevet taget fra mig for at insinuere hvor meget, jeg elsker fodbold. Men hvis jeg kan spille, er der ikke noget bedre sted end Barca. Jeg vil nyde det og gøre mit bedste igen, for jeg har stadig masser at tilbyde.

Læs også:Overhaler Dortmund: Lukaku og Martinez bombede løs for Inter

- Mine holdkammerater stoler på mig, og sådan vil det også være, hvis træneren vælger at sætte mig ind.

FC Barcelona vandt opgøret på en sen scoring af Lionel Messi.

Læs også:Suarez hylder Messi-partnerskab: Vi gør alt for holdets bedste

Læs også:Defensive profiler sørgede for smal Real-sejr

Læs også:Messi sørger for Barcelona-sejr trods Atlético-chancehav