Danske Martin Braithwaite har igen mulighed for at komme i aktion for FC Barcelona søndag, når catalanerne skal på besøg hos ærkerivalerne fra Real Madrid.
Offensivsspilleren er i hvert fald en del af den 18-mandstrup, som Quique Setién har udtaget til kampen.
Det oplyser klubben på sin Twitter-profil.
The 1️⃣8️⃣ for #ElClásico! pic.twitter.com/eVM3TWJE2M
— FC Barcelona (@FCBarcelona) February 29, 2020
Her er det også værd at bemærke, at forsvarsspilleren Jordi Alba er tilbage i Barcelonas kamptrup, efter at han en skade har holdt ham ude af de seneste to opgør.
FC Barcelona fører La Liga, men har kun to point ned til Real Madrid, som med en sejr altså kan generobre førstepladsen i ligaen.