FC Barcelona er i dag blevet idømt en bøde på 2000 kroner for overtrædelser i forbindelse med indkøbet af den franske stjernespiller Antoine Griezmann, men det er ikke en dom, som de vil finde sig i.
Derfor har de nu anket den. Det skriver den spanske avis Mundo Deportivo.
Her bliver det forklaret, at Barcelona er ivrige efter at bevise deres uskyld i forbindelse med sagen. Derfor har de ifølge avisen valgt at bede domstolen om at genoverveje, hvad de allerede er kommet frem til.
Som sagen er kan Barcelona nu ikke blive idømt mere end de 2000 kroner i bøde, som de allerede er dømt, og Atletico Madrid, som Griezmann kom fra, er ikke interesseret i at få de penge, som klubben mener, de er blevet snydt for.
Griezmann blev nemlig hentet til den catalanske storklub efter 1. juli, hvor franskmandens frikøbsklausul faldt fra 1,5 milliarder kroner til omkring 900 millioner kroner, hvor Barcelona altså fik handlen igennem. De to parter skulle dog have været enige længe inde.
Dommen blev givet, fordi Barcelona ikke havde meddelt Atletico, at man var gået i gang med forhandlinger med Griezmann.
Læs også:FC Barcelona får bøde på 2.000 kroner i Griezmann-sag
Læs også:Skadet Messi udgik i smal Barcelona-sejr
Læs også:Dortmund-træner: Barcelona spiller anderledes uden Messi
Læs også:Spansk avis: Barcelona skal måske spille for lukkede døre
Læs også:Barca-indkøb vil blive bedre: Jeg kan være meget mere dominerende