At Lionel Messi har en usædvanlig stor stjerne i FC Barcelona, kan der næppe være bare den mindste tvivl om, og det kommer også til udtryk i argentinerens kontrakt. Udover garantien for en lang række nuller på lønsedlen, har han nemlig en særlig klausul, som giver ham mere magt over sin egen skæbne end de fleste andre fodboldspillere.
Klausulen gør nemlig Messi i stand til hver sommer selv at bestemme, om han vil blive i FC Barcelona eller forlade klubben. Den klausul er træner Quique Setien da også opmærksom på, men han håber ikke på, at han behøver at skulle spekulere meget over den. Det fortæller han i et interview med den spanske avis Sport.
Læs også:Barcelona leder med lys og lygte efter ny angriber
- Jeg håber, vi kan gøre ham så glad, at han vil være desperat efter at blive.Men jeg er ikke i tvivl om, at han stadig vil være her i fremtiden, lyder det fra FC Barcelona-træneren, som ikke så overraskende er imponeret over den lille troldmand.
- Jeg har kontakt med ham som med enhver anden spiller. Han er overbevist om, hvad vi kan vinde. Du kan se, han er en vinder, og at han vil tingene gjort godt. Han er interesseret i taktiske snakke. Han ved, han er en vigtig spiller, som han løse mange kampe, men fokus skal være på at gøre holdet stærkere, afslutter Setien.
Læs også:Real Madrid bekræfter: Køber brasiliansk stortalent
Læs også:Barcelona-stjerne afviser: Vil ikke sammenligne trænere
Læs også:Quique Setien efterligner Guardiola: Det var en god performance
Læs også:Messi reddede smal Barcelona-sejr i Quique Setiens første kamp