Sent mandag aften bekræftede FC Barcelona, at man havde fyret Ernesto Valvede. Kort efter offentliggjorde den catalanske storklub Quique Setién som ny cheftræner på en 2,5 årig aftale.
Tirsdag blev Setién så officielt præsenteret på et pressemøde, hvor præsidenten i Barca, Josep Bartomeu, også forklarede grunden til fyringen af Ernesto Valverde. Her lagde han særligt vægt på, at man har vurderet, at der er brug for et nyt boost, hvis klubben skal indfri de høje forventninger.
Læs også:Medie: Særlig klausul kan give Setien kort ophold i Barcelona
- Der var brug for et nyt boost indtil slutningen af sæsonen. Vi har i lang tid været klar over, at dynamikken i truppen kunne forbedres, og det er også noget, vi har talt med Valverde om. Vi havde en tæt og ukompliceret forhold til ham, og vi har talt om det her siden i sommer, siger han ifølge klubbens hjemmeside.
Yderligere fortalte Bartomeu, at Sentién vil bringe et nyt momentum og en ny dynamik, som ifølge er altafgørende for at jagte de titler, man stadigvæk har mulighed for at vinde.
Læs også:FC Barcelona har præsenteret klubbens nye cheftræner
FC Barcelona ligger i øjeblikket på førstepladsen i La Liga, mens klubben også stadig er med i både Champions League og Copa del Rey.
Læs også:Officielt: Barcelona fyrer Valverde med øjeblikkelig virkning
Læs også:Avis: Barcelona-talent rykker til Bundesligaen
Læs også:Ej, nej, nej Pione Sisto: Deler video, hvor klubskifte omtales i baggrunden