Mandag kom det frem, at spillerne i FC Barcelona går 70 procent ned i løn, men nyheden blev flankeret af et indiskutabelt vredesudbrud fra stjernespilleren Lionel Messi, der via sin Instagram-profil langede ud over klubbens ledelse.
- De forbløffer os igen og igen. Ledelsen forsøgte at ramme os ved sine lækager om forhandlingerne, skriver han.
- Aftalen kunne godt være kommet i hus hurtigere, men vi spillere har ledt efter en model, hvor vi både hjælper klubben, men også redder medarbejderne i de her vanskelige tider, skriver han.
En besked, der siden blev delt af adskillige andre profiler fra FC Barcelona.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Kun én klub kan lokke Inter-stjerne
Årsagen skal findes i, at FC Barcelona lod det sive, at alle spillerne fra klubbens andre sportshold var helt klar på lønnedgangen, men at man som det sidste manglede fodboldholdet. Det blev flere steder tolket som om, at fodbold-spillerne ikke ville acceptere lønnedgangen, hvilket i disse tider ikke var populært i det hård plagede Spanien.
Men Messis klare signal efter den officielle lønnedgang er altså, at spillerne hele tiden har været stemt for at være med på den reducerede løn men at man blot forsøgte at finde den bedst mulige løsning, der blandt andet skulle sikre administrative ansatte i FC Barcelona, deres fulde løn.
Nu kommer Barcelona-direktør Josep Maria Bartomeu Messi i møde og slår fast, at hverken den argentinske profil eller andre spillere på holdet på noget tidspunkt har været imod lønnedgangen.
Læs også:Spår stor nedgang: Spillernes transferværdi kan falde markant
- Messi har fra første dag sagt til mig, at denne løn-reduktion er nødvendig.
- Forslaget kom direkte fra holdenes anførere. Det er en gestus, der understreger, deres engagement i klubben, lyder det fra direktøren, der dog også fik lov til at svare på, hvad hans tanker om Messi og de andre spilleres vrede besked til klubben er?
- Måske spillerne har været frustreret over ting, som folk inden- eller udenfor klubben - uden den rette information - har sagt.
Læs også:Braithwaite og holdkammeraterne går 70 procent ned i løn i Barcelona
Læs også:Tidligere Barcelona-keeper indlagt efter kritisk udvikling af covid 19
Læs også:'Den nye Kaká' på vej til Real Madrid: Han minder meget om mig
Læs også:Ekspert: Pione Sisto rammes af stor bøde fra de spanske myndigheder