Forleden meldte flere spanske aviser, at Joakim Mæhle var et emne i den spanske toklub Sevilla, og den danske avis B.T. erfarer nu også, at interessen er reel.
Den tidligere AaB-back har spillet et par flotte sæsoner i KRC Genk og for det danske U21-landshold, og det skulle især være præstationerne i landsholdsdragten, de har bidt mærke til i Sevilla.
Læs også:Avis: Spansk storklub overvejer Joakim Mæhle
Ifølge B.T.’s oplysninger blev spaniernes anerkendte sportschef, Monchi, således opmærksom på Mæhle under U21-EM i sommeren 2019, hvorfor den unge dansker nu er at finde på Sevilla-chefens ønskeliste. Også cheftræner Julen Lopetegui skulle være imponeret over den 22-årige dansker.
Mæhle er til gengæld ikke alene på ønskelisten. Flere spanske aviser kunne forleden skrive, at italienske Alessandro Florenzi også er et meget varmt emne. Monchi og Florenzi har tidligere samarbejdet i Roma.
Tidligere er Joakim Mæhle også blevet rygtet til engelske Southampton og italienske Atalanta.