FC Barcelonas spillertrup består af den ene mangemillionær efter den anden, men alligevel vil spillerne ikke gå ned i løn, selv om ledelsen har bedt dem om det under den aktuelle corona-krise.
Den spanske avis AS skriver, at spillerne torsdag har givet Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu svar på sin forespørgsel om 50 procent lønnedgang; Nej tak.
Læs også:Top 14: Stjernerne som Superligaen missede
FC Barcelona råder også over andre professionelle sportshold - blandt andet et basketballhold - og de skal være blevet foreholdt en endnu større lønnedgang end de 50 procent, fodboldspillerne er blevet bedt om.
Det første forslag fra præsidenten skal have lydt på et lønfald på 70 procent til det stjernebesatte fodboldhold, men det blev altså ændret til 50 procent, fordi Lionel Messi og holdkammeraterne trods alt også generer en større indtjening end de øvrige sportshold i klubben. Svaret var dog stadig nej.
Læs også:Tidligere Bayern-boss: Vi får en helt ny fodboldverden
En midlertidig lov i Spanien gør det i øjeblikket muligt for virksomheder at sætte medarbejderne ned i løn uden deres accept, og FC Barcelona overvejer nu at tage den lov i brug over for fodboldspillerne. Risikoen er selvsagt, at det kan skabe splid i klubben.
Mange andre topspillere i Europa har modsat FC Barcelona ikke haft noget imod at aflevere en del af lønnen under den aktuelle krise. I den tyske storklub Bayern München giver spillerne eksempelvis afkald på 20 procent.
Læs også:Torsdagens rygtebørs: Manchester United køber Antonie Griezmann
Læs også:Transferrekord på vej? Sancho vil hellere til Manchester United end Liverpool
Læs også:Guardiola i smuk gestus: Donerer millionbeløb til kampen mod coronavirus