Der er fire år tilbage af Martin Braithwaites kontrakt med FC Barcelona. Alligevel er der ikke meget, der indikerer, at han få lov til at spille i klubbens farver igen.
Siden corona-genstarten, hvor Braithwaite startede inde og scorede sit første mål i klubben i 4-0-sejren over Mallorca, har det været småt med positive oplevelser for danskeren, og minutterne på banen er heraf blevet færre.
Læs også:Lørdagens rygtebørs: Barcelona og Arsenal arbejder på byttehandel
Braithwaite fik chancen fra start i forrige spillerunde mod Osasuna, men han fik ingenlunde sat sit præg på kampen og blev udskiftet efter en time.
Nu skriver Mundo Deportivo så, at både FC Barcelona og Martin Braithwaites repræsentanter vil forsøge at finde angriberen en ny klub i den kommende sæson - og både et salg og en udlejning er i spil.
Læs også:Braithwaite kom ind i Barcelona-målfest: Var selv tæt på at få scoret
Førsteprioriteten er dog at skille sig permanent af med Braithwaite, forlyder det.
Den tidligere Leganés-angriber har bidraget med et enkelt mål i 11 kampe for FC Barcelona ovenpå sit noget specielle skifte i februar. Det var nemlig en langtidsskade til Ousmane Dembele, der gav Barcelona mulighed for at købe Braithwaite uden for transfervinduet.
Læs også:Opblusning af coronavirus bekymrer Gattuso inden CL-brag
Læs også:Capello om Eriksen-kritik: Det tog Platini seks måneder at falde til i Italien
Læs også:Avis: Sisto er blandt fem salgsemner i Celta Vigo