Video : Tipsbladet
La Liga

Al Sadd-sportsdirektør bekræfter dialog mellem Barcelona og Xavi

Sportsdirektøren i Al Sadd, hvor Xavi er træner, bekræfter nu, at spanieren har været til samtale med Barcelona.

I løbet af de sidste 24 timer har flere spanske medier kunne rapportere, at Xavi i går fredag mødtes med flere repræsentanter fra FC Barcelona i Doha, angående trænerposten i klubben. 

Nu er denne historie så bleve bekræftet af sportsdirektøren i Al Sadd, hvor Xavi er træner. 

- Der er forhandlinger mellem Xavi og Barcelona nu, og vi ønsker ham alt mulig held og lykke, uanset hvor han tager hen, siger Ghulam Al Balushi til Alkass ifølge Forbes. 

Læs også:Fortsat ubesejrede Liverpool slår Tottenham og Eriksen

Xavi selv indrømmede også, at mødet havde fundet sted, men afviser, at der er nogen konkrete tilbud på bordet. 

- Jeg har ikke modtaget nogle tilbud fra Barcelona. Det er sandt, at jeg mødtes med Abidal fordi han er min ven. Jeg respekterer Barcelona og Valverde. Derfor kan jeg ikke tale om, hvad der foregår der, lyder det fra Xavi. 

- Min drøm har altid været at blive Barcelona-træner, men lige nu er jeg Al Sadd-træner, og mit primære fokus er på Al Sadd. De kom for at snakke med mig, og vi diskuterede mange ting, men de var her også for at tjekke, hvordan Ousmane Dembele har det - og det er det, jeg kan ikke sige noget. 

Læs også:Officielt: Napoli køber Leipzig-forsvarsspiler

Xavi er en af de største legender i Barcelonas historie, hvor han nåede at spille hele 505 kampe - i løbet af sin aktive karriere vandt han 31 trofæer med Barcelona og Spanien. 

Læs også:Hobro IK bekræfter interesse i Silkeborg-stopper

Læs også:Sheffield på femtepladsen efter sejr over West Ham

Læs også:Avis: Manchester United i samtaler om portugisisk landsholdsspiller