João Moutinho skiftede til Wolverhampton efter oprykningen til Premier League.
På ganske imponerende vis har han siden spillet i hver eneste Premier League-kamp, og han blev endda kåret til klubbens bedste spiller af fansene i sidste sæson.
Læs også:Southampton snydt for choksejr i overtiden - Leicester sejrede sikkert
Tidligere på lørdagen var Moutinho afgørende med en scoring i 2-1-sejren over Bournemouth, og nu har den 33-årige portugiser så forlænget sin aftale med Wolves.
Midtbanespillerens kontrakt stod oprindeligt til at udløbe efter denne sæson, men Wolves og Moutinho har nu papir på hinanden indtil sommeren 2022.
Læs også:Trods elendig sæsonstart: West Ham vil ikke fyre Pellegrini
- Det var en let beslutning, for jeg har det rigtig godt her. Det er en stor klub, som vil opnå noget, og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe, siger han blandt andet til klubbens hjemmeside.
João Moutinho har lavet to mål og 15 oplæg i 67 kampe for klubben.
Læs også:Emery om Aubameyang som anfører: Det er muligt
Læs også:Klopp: Salah er 100 procent klar
Læs også:Manchester City slog Chelsea i underholdende affære