Vrede tilhængere demonstrerede foran Rooneys hus
Wayne Rooney må sande, at der ikke er langt fra heltestatus til syndebuk. Den engelske landsholdsangriber er blevet lagt for had i Manchester United, efter at det kom frem, at han har i sinde at forlade klubben.
I går tog 30 utilfredse fans sagen i egen hånd og omringede Rooneys hus. Det hel endte dog fredeligt, da politiet fjernede tilhængerne uden den store ballade.
- Vi kan bekræfte, at vi i dag har holdt en række møder, blandt andre med Rooneys rådgivere. Resultatet af disse møder vil foreligge i nærmeste fremtid, men indtil videre beder vi fansene om at have tålmodighed, skrev Manchester United i går i en pressemeddelelse kort inden fanaktionen, efter at det ikke var lykkedes at finde en løsning.
Wayne Rooney skiftede som 18-årig fra Everton til Manchester United for 300 mio. kr