Harry Maguire blev noteret for ti clearinger, da Adam Lallana søndag aften sikrede Liverpool et sent point i kampen mod Manchester United, der var kommet foran på en scoring af Marcus Rashford inden pausen.
Til trods for at United er helt nede på 13. pladsen i Premier League, har kun tre mandskaber lukket færre mål ind: Leicester, Liverpool og Sheffield United. Og det har Maguire været en af hovedårsagerne til.
Læs også:Tallene taler: Manchester United har Premier Leagues bedste defensiv
Men Rafael van der Vaart, der tidligere har været efter Maguire, mener, at han kan finde amatører, der kan gøre det samme som forsvarsspilleren.
- Han kan noget, men hvis han er så mange penge værd, er Virgil van Dijk £300 millioner (ca. 2,6 milliarder kroner) værd, indleder hollænderen på Ziggo Sport og tilføjer:
Læs også:England-stopper om skuffelse: Vi tager klubben med ind på landsholdet
- Hvis jeg skal spille med amatørerne søndag eftermiddag, kan jeg nemt finde tre, der kan det samme. Det mener jeg helt seriøst. Det er måske åndssvagt at sige, men det mener jeg.
Manchester United købte Harry Maguire i Leicester for knap 700 millioner kroner.
Læs også:Mourinho blokerede for van Dijk-bud
Læs også:Skuffet Solskjær efter uafgjort: Vi var både fysisk og mentalt trætte
Læs også:Så skete det: Manchester United stopper Liverpools stime