Jürgen Klopps Liverpool-mandskab er fløjet derudaf i denne sæson, og har indtil videre hentet utrolige 18 sejre i 19 kampe i Premier League.
I sidste weekend blev det ligeledes til tre point mod Wolverhampton, men den 52-årige manager var ikke fuldt ud tilfreds med præstationen.
Læs også:Hobro IK forlænger med midtbanespiller
- Vi var ikke glade for alle dele af kampen - vi var glade for resultatet, men kampen gav os meget plads til forbedring. Det behøver man ikke have en super-fodboldhjerne, for at forstå det. Vi havde en god første halvleg, en lang periode, hvor vi virkelig spillede uden om deres formation, når vi var direkte i vores spil, og vi forårsagede dem mange problemer. Så gjorde vi det pludselig ikke mere, og så var det en anden kamp, siger Klopp til Liverpools hjemmeside.
- De ændrede lidt i pausen. De kom ud på banen lidt surere, lidt modigere. De ændrede kampen, og det kunne man mærke. De havde ikke mange skud på mål, men de missede skiven med ganske lav margin i nogle situationer. Det kunne vi godt mærke.
Læs også:FCK varsler totalt udsolgt til EL-brag mod Celtic
Jürgen Klopp lod da også sine spillere forstå, at han mener, der er brug for forbedringer.
- Jeg fortalte drengene, at vi skulle have gjort det bedre, selvfølgelig, lige efter kampen. Men det handler ikke om det - jeg var virkelig glad for resultatet. Men vi skal selvfølgelig arbejde på præstationerne.
Liverpool-spillerne har i aften mulighed for at imponere Klopp, når de klokken 21 tager imod Sheffield United.
Læs også:OB forlænger med ungt keeper-talent
Læs også:Officielt: Jardim er fortid i Monaco - Moreno tager over
Læs også:Fenger forlænger: Kaldes en af Skandinaviens bedste