Tottenham sagde i januar farvel til Christian Eriksen, og samme dag, som de annoncerede salget af danskeren til Inter, hentede de også en erstatning i form af Steven Bergwijn fra hollandske PSV. Og den 22-årige hollænder har ikke skullet bruge længe på at finde sig til rette i Tottenham.
Bergwijn fik en drømmedebut, da han startede inde for Tottenham i søndagens møde med Manchester City. Efter 63 minutter flugtede den unge hollænder nemlig flot bolden i kassen til det, der blev sejrsmålet.
Læs også:Guardiola giver op: Liverpools dominans bør skabe bekymring
Hverken Tottenham eller Steven Bergwijn kunne have drømt om en bedre debut, og offensivspilleren selv har også svært ved at forstå det. Det fortæller han ifølge Daily Mail.
- Utroligt, siger Steven Bergwijn og fortsætter:
Læs også:Inter med Eriksen fra start slår Udinese og Stryger - Lukaku i topform
- Det er en drøm for mig, der er gået i opfyldelse, og jeg er så glad for at være her. Som en lille dreng drømmer man om at spille i Premier League, og hvis man scorer i sin debut, er det helt utroligt.
Steven Bergwijn, der overtog Christian Eriksens trøje nummer 23, har fået en kontrakt, der holder ham i Tottenham i fem og et halvt år.
Se Steven Bergwijns scoring i videoen øverst i artiklen.
Læs også:Glad Guardiola afviser kritik af spillere: Vi spillede godt
Læs også:Mourinho raser over VAR: Sterling skulle have haft rødt kort
Læs også:Mourinho tager skalp over Guardiola i dramatisk kamp